Kategori: Verdensmål nr. 4

Udgivet den

Klubberne åbner også igen

For alle os, der går op i børneliv, er det glædeligt, at de yngste elevers hverdag begynder at åbne op igen. Det har med god grund været et stort ønske at genåbne skolerne for 0.-4. klasse. Men det er mindst lige så vigtigt for mange børns trivsel, at de kan komme i SFO og klub igen. Især når det øvrige fritids- og foreningsliv endnu ikke er åbnet op.

Fritidslivet er for mange børn og unge kilde til både læring, trivsel og dannelse. I en tid med nedlukning kan det være svært for mange børn og unge at fylde tiden ud på egen hånd efter skoletid – især efter en skoledag, der har været både kort og digital. Klubberne er et vigtigt værested for rigtig mange børn og unge, og lukkede klubber bringer både mindre mulighed for udfoldelse og afsavn med sig. Det er nemt at forstå, at børn og unge savner samvær med jævnaldrende, at hænge ud i sofaen og være fysisk tætte, at lave skøre og sjove påfund, der på en gang undersøger og udfordrer gældende normer. I klubberne er der ofte højt til loftet, voksne i øjenhøjde og sjove aktiviteter, som børnene og de unge selv kan vælge til eller fra. Her er der som regel adgang til fællesskaber, der på en gang er støttet af voksne og defineret af det spirende ungdomslivs koder. Alt det, som det er svært at få adgang til i familielivet. Alt det, som det også er svært for nogle børn og unge at være en del af.

Det sidste ser jeg på sammen med en flok klubpædagoger. Vi mødtes virtuelt mandag formiddag, og de var mere end klar til at tage imod deres yngste medlemmer i 4. klasse senere på dagen. Vi har sammen et forløb, der handler om at styrke og udvikle krydsfeltet mellem social-, special- og fritidspædagogik. Klubberne har ofte en mangfoldig gruppe af medlemmer, der kommer med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Jeg undersøger sammen med pædagogerne, hvordan klubben kan øge alle børns og unges muligheder for at indgå i klubbens fællesskaber ved at forene pædagogisk dømmekraft og psykologisk indsigt i børns og unges forskellige måder at forstå og være i verden på.

Så tillykke til alle de børn i 4. klasse, der igen kan komme i klub og have et fritidsliv efter skole. Hurra for de pædagoger, der har budt dem velkommen i denne uge. Jeg hepper på, at situationen snart tillader, at de ældre elever også kan komme tilbage i både skole og klub.

Udgivet den

Pres og stress i skolen

Trygge fællesskaber, venskaber, positive relationer og tilpassede krav i skolen er modgift og beskyttende faktorer i forhold til præstationspres og perfekthedskultur. Dagens nyhed fra Børns Vilkår er, at skolen er for belastende for alt for mange børn og unge. Derfor må vi blive ved med at se på, hvordan vi kan gøre skolen mindre belastende, så flere trives og færre føler sig under for meget pres. Skolen og det trygge klassemiljø er overskriften på en ny rapport, der er udarbejdet af Børns Vilkår i samarbejde med Trygfonden. Jeg så med, da rapporten blev offentliggjort i dag ved den virtuelle konference Pres og stress i skolen, hvor resultaterne blev fremlagt og drøftet.

Virtuel konference Stress og pres i skolen
Virtuel konference Pres og stress i skolen

Rapporten omfatter svar fra 1800 børn og unge i 6. og 9. klasse, og konklusionerne er desværre ikke just hverken nyheder eller gode nyheder. Rapporten bekræfter nemlig, at mange børn og unge tit eller altid føler sig presset i skolen, hvilket ofte ledsages af mindre lyst til at gå i skole og øget generel mistrivsel. F.eks. svarer 54% af pigerne i 9. klasse, at de ofte eller altid føler sig presset. Find hele rapporten her.

Der er formentlig sjældent uenighed om, at trygge fællesskaber, venskaber, positive relationer og tilpassede krav er væsentlige faktorer for børns og unges trivsel, når man bedriver skole. Dagens ekspertpanel var ydermere optaget af, at der skal strukturelle forandringer til for at nå i mål med en mindre belastende skole for flere. Sociolog Anders Petersen fra Aalborg Universitet talte om præstationsfrigørende rum, hvor voksne skaber steder for børn og unge, der er fritaget for bestemte mål og outcomes. Freja Filine Petersen fra Center For Psykisk Sundhedsfremme pegede på organisatorisk stressforebyggelse i skolen, blandt andet gennem fællesskabende didaktikker og målrettet stresshåndtering, når en elev er blevet overbelastet gennem længere tid. Sidst men ikke mindst pegede skoleforsker og relationsekspert Louise Klinge på, hvordan skolen skal belaste både børns og voksnes stresssystemer mindst muligt, hvilket både skaber og skabes af relationskompetente professionelle.

Rapporten opsummerer anbefalingerne i følgende punkter:

  • At mindske pres og stress er et fælles ansvar
  • Flyt fokus fra præstation til læringsprocesser og dannelse
  • Alle skoler skal sikre, at eleverne inddrages i arbejdet med skolens undervisningsmiljø
  • Læreruddannelsen bør have et større fokus på relationskompetence

Det store arbejde er herefter at omsætte det til konkrete handlinger på den enkelte skole som både organisatorisk ansvar og pædagogisk praksis. I mit pædagogiske psykologiske fokus sammen med både dagtilbud, skoler og klubber handler det ofte om at udvikle mindre belastende rammer og mere beskyttende relationer, så også sårbare og udsatte børn kan indgå i fællesskaber og aktiviteter. Dagens rapport fra Børns Vilkår er med til at understrege, at det faktisk er en rigtig stor gruppe af børn og unge, der har gavn af, at skolen fortsat arbejder med at finde veje til at mindske belastningen og styrke trygge brede fællesskaber, venskaber, positive relationer og tilpassede krav.

Udgivet den

Leg for livet – for alle

For et par uger sider gik Uddannelsesdebatten over skærmen on-line med overskriften Leg for livet. Legebegrebet blev belyst og behandlet både fagligt og politisk. Med andre ord og ind i min vision handlede debatten om, hvordan legen kan bidrage til verdensmål nr. 4 om kvalitetsuddannelse for alle. Jeg blev undervejs klogere på, hvordan legen kan bringe kvalitet ind i vores uddannelsessystem bredt forstået som både formel uddannelse og vores samfunds bidrag til almenmenneskelig udvikling. Men som altid blev jeg også optaget af, hvordan fokus på legen bliver til gavn for alle, også for de børn og unge, som ikke nødvendigvis har den samme baggrund og de samme forudsætninger som majoriteten.

Uddannelsesdebatten 2020

Forskel på leg og det legende

Den nok vigtigste pointe, som jeg tog med fra Uddannelsesdebatten, var at skelne mellem substantivet leg og adjektivet legende. Det er to forskellige fænomener, der ikke skal forveksles. Professor i leg Helle Marie Skovbjerg definerede legen som et almenmenneskeligt fænomen uden mål og styring definerende for det menneskelige.

two toddler pillow fighting

Det legende aspekt kan på den anden side være kongevej til kreativitet og fokuseret opmærksomhed i undervisningen, som professor i kreativitet og rektor for Designskolen Lene Tanggaard formulerede det. I den forbindelse kom professor Ann Marie Thomas fra School of Engineering, University of St. Thomas i Minneapolis med konkrete bud på, hvordan undervisning kan være legende med de fire ingredienser joy, whimsy, surprise og new people. Og selvom der (selvfølgelig) var indvendinger fra professor Svend Brinkmann mod en decideret opskrift på det legende, var det samtidig konkret inspiration til egen lomme.

Dagene bar præg af en enighed om, at legen kan noget og skal prioriteres i vores børne- og ungdomsinstitutioner både som frirum til leg og som en legende tilgang til både dannelse og uddannelse. Men der var også højlydte advarsler om, at legen ikke skal være endnu et instrument i effektiviseringens tegn, og der var svage antydninger af at være opmærksom på, at legen og det legende som pædagogisk praksis også kan være udgrænsende i forhold til både sociale, kulturelle og kognitive minoriteter.

Hvordan bliver legen og det legende for alle?

Legen blev altså defineret som en almenmenneskelig stemning, men også som en krævende overskudsaktivitet af Marc Malmdorf Andersen fra Aarhus Universitet. Så hvordan bliver den almenmenneskelige leg for alle og ikke kun for børn med overskud?

I mit arbejdsliv har jeg mødt og møder et væld af grunde til, at børn ikke bare leger, ikke leger som vi forventer, eller ikke har adgang til at lege med andre børn. Helle Rabøll Hansen berørte eksempler på det fra hendes forskning med børn fra etniske minoriteter og børn med autisme. Når leg også forstås som overskudsfænomen, er det heller ikke mærkeligt, at der også kan være mange forhindringer i forhold til leg, som vi kan og bør være optaget af, når vi har med børn at gøre.

Leg på Musvitstuen

Jeg lærte Jette fra Musvitstuen at kende for et par år siden i forbindelse med et læringsforløb i en daginstitution. Jette er eminent god til at veksle mellem at sætte en scene for leg og samtidig lade børnene udfolde sig og fordybe sig i legen. Det er der heldigvis mange pædagoger, der mestrer, og jeg er optaget af, hvordan man arbejder bevidst og målrettet med, at leg bliver tilgængeligt og udviklende for alle børn. Jettes leg kan måske være med til at svare på spørgsmålene: Hvordan kan legen støttes pædagogisk uden at ødelægge dens væsen? Hvordan kan der skabes rum til, at alle børn med forskellige forudsætninger har adgang til deltagelse i leg og det legende? Det er vigtigt, fordi det er en af vejene til dannelse og engageret læring. Men først og fremmest fordi alle børn har ret til at indgå i leg og legende aktiviteter som værdifulde og glædesfyldte samspil med andre børn og voksne.

Udgivet den

Nest i nye klædedragter

Til min store fornøjelse starter der i øjeblikket forskellige Nest inspirerede klasser op. Flere steder starter børn med autisme deres skolegang sammen med deres klassekammerater i klasser, der er pædagogisk og strukturelt tilrettelagt, så alle børnene med og uden autisme har samme chancer for at blive en del af fællesskaberne. Skolerne er parate – også til børn med autisme. På Vestervang Skole i Viborg har de startet Almenklasser forberedt til børn med autismespektrum forstyrrelser (ASF). I Aalborg har Delta klasser set dagens lys på Gl. Hasseris Skole og Stolpedalsskolen. Læs evt. mere om Delta klasser i Folkeskolen her.

I 2018 var jeg som ansat i PPR Aarhus Kommune faglig redaktør på den første danske bog om Nest programmet. I 2019 skrev vi den næste bog om Nest metoder. Formidlingen handlede både om at dokumentere og fremstille et materiale, som kunne bruges i det videre arbejde med Nest i Aarhus Kommune. Men intentionen var også at inspirere andre til at gå i gang.

Så det er opløftende at se, hvordan Nest inspirerer til at arbejde med den udfordring, som mange kommuner og skoler står med. Der er et stigende antal børn med autisme og lignende udfordringer, der ikke trives og udvikler sig i skolesystemet, hvilket har store menneskelige omkostninger og dyre løsninger, der ikke nødvendigvis gør det bedre, som konsekvens. Læs evt. mit tidligere blogindlæg Mikkel fik en autismediagnose. Nest er et bud på, hvordan skolesystemet i højere grad kan indrettes, så børn med og uden autisme kan være og lære sammen i de samme fællesskaber.

Men hvorfor denne begejstring over, at Nest kommer i nye klædedragter? For Nest er på den ene side et program med nogle faste værdier, bestemte strukturelle vilkår, samarbejdsmodeller og konkrete pædagogiske metoder. Det er ikke bare frit valg på alle hylder og op til lærere og pædagoger i enkelte klasse. Nest kan ikke bare laves om til noget andet. På den anden side er det blevet tydeligt i arbejdet med Nest, at skolens ejerskab og mulighed for at være medskabere af det pædagogiske arbejde er altafgørende. I Nest tænkningen kan man godt arbejde med begge dele. Så forhåbentlig lader kommunerne sig inspirere af erfaringerne i Aarhus med at have en fasthed og support omkring både værdier, strukturer, samarbejdsforhold og pædagogik, men de vælger deres egen variant, fordi de arbejder med lokal tilpasning, ejerskab og samskabelse, der involverer både ledelser, lærere, pædagoger og samarbejdspartnere i PPR.

Jeg glæder mig til at følge de forskellige Nest inspirerede tiltag og kommer til at spørge om lov til at komme på besøg i løbet af skoleåret.

Udgivet den

Velkommen til (et) Pædagogisk Psykologisk Fokus

I dag åbner Pædagogisk Psykologisk Fokus, og jeg har glædet mig til at byde velkommen.

Visionen er sammen med andre at bidrage til et godt børneliv og et godt professionelt liv i de sammenhænge, hvor børn og unge har deres dagligdag. Jeg har valgt at sætte verdensmål nr. 4 om kvalitetsuddannelse til alle på min dagsorden. Både fordi uddannelse i den sammenhæng skal forstås som et bredt udviklings- og læringsbegreb i et 0-18 års perspektiv. Og fordi der fortsat er brug for ambitiøse målsætninger for vores dagtilbudsområde og grunduddannelse i Danmark, hvis tilbuddene skal være for alle.

I sidste uge var KL vært for Børn & Unge Topmøde 2020 med overskriften “Stærkere fællesskaber – bedre trivsel”. Det gav håb til, at alle gode kræfter kan arbejde sammen om, at vi bruger eksisterende viden til at etablere trivsel i børnefællesskaber, og at vi kan skabe mellemformer, hvor der er plads til forskellige børn. Fra min baggrund i Aarhus er Nest programmet et eksempel på en organisatorisk, strukturel og pædagogisk mellemform mellem det traditionelt specialpædagogiske og det traditionelt almene system. Hver kommune, hver skole og hvert dagtilbud skal finde deres form og måske mellemform med udgangspunkt i den samme generelle faglige viden, men udformet i lyset af deres altafgørende lokale viden.

Jeg håber med Pædagogisk Psykologisk Fokus at komme i dialog med forskellige skoler, dagtilbud, klubber og specialtilbud om, hvordan de kan opbygge deres egen kapacitet til at arbejde med brede børnefællesskaber. Det kan et pædagogisk psykologisk fokus understøtte ved at inddrage psykologisk viden om børns typiske og atypiske udviklingsveje med den ene hånd OG pædagogiske, specialpædagogiske og relationelle kompetencer med den anden.

Vi ses i det pædagogiske psykologiske landskab!

Udgivet den

Årets leder 2019

Skoleleder Rani Hørlyck blev nomineret til årets leder ved siden af fire andre kompetente ledere. Det var imidlertid en helt anden branche, der løb med sejren, hvor der blev lagt vægt på arbejdet med en af tidens og FN’s helt centrale verdensmål omkring klimaforandringer. Rani gør sig til gengæld gældende i arbejdet med verdensmål nr. 4 om kvalitetsuddannelse til alle. Hun insisterer netop på, at skolen både skal have høj kvalitet OG være for alle.

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Rani gennem flere år, og jeg tror, at der er flere grunde til, at hun lige nu lyser op som en ledestjerne for flere. Hendes lederskab bærer præg af et fagligt indhold, som hun tror på. Det betyder, at der er klare faglige retningslinjer for, hvordan undervisning, samvær og beslutninger foregår på Søndervangskolen. F.eks. bestemmer man ikke selv, hvordan man taler til og om børnene. Det gøres respektfuldt og venligt. Hun står på, at noget er bedre for børn end andet, og det er ikke op til den enkelte lærer eller pædagog at finde ud af. Hun har også en klar holdning til, at børn først og fremmest er børn, uanset hvor forskellige de kan se ud, hvor forskelligt de opfører sig, og hvor forskelligt de lærer. De har alle brug for at høre til i et børnefællesskab og være sammen med voksne, der møder dem med både respekt og positive forventninger. Så på Søndervangskolen er alle børn velkomne, og de bestræber sig på at indrette deres skole efter de børn, der går på skolen, så de både kan trives og lære noget.

Læs mere i Ranis bog, som er skrevet i samarbejde med journalist Mette Korsgaard. En skole for alle. Ranis forsvar for fællesskabet.

Så fra et pædagogisk perspektiv står Rani Hørlyck nu alligevel tilbage som den uformelle årets leder i 2019. Hun har åbnet dørene og vist, hvordan hun praktiserer god skoleledelse. Forhåbentlig kan andre spejle sig i denne version og finde ny inspiration til deres egen vej.

Drevet af WordPress