Jeg tilbyder læringsforløb og supervision med et pædagogisk psykologisk fokus til hele skolen, enkelte årgange, klasseteams eller medarbejdere.
Læringsforløb
Vil I gerne udvikle kompetencer i arbejdet med brede og mangfoldige klassefællesskaber? Jeg tilbyder forløb forankret i psykologisk viden om fællesskaber og børn i periferien af fællesskaberne.
Indholdet i mine forløb udspringer af viden om, hvordan man mest sandsynligt understøtter inkluderende fællesskaber og tilrettelægges sammen med jer med udgangspunkt i følgende temaer:
- Børns forskellige forudsætninger
- Specialpædagogik som en del af den almene skole
- Relationer og mentalisering – også når det udfordrer
- Udvikling af børns selvregulering og konflikthåndtering
- Co-teaching og samarbejde mellem de professionelle
Mine læringsforløb tager udgangspunkt i forskellige aktiviteter, der tilsammen understøtter forankring i praksis:
- Undervisning med oplæg og arbejde i klasseteams med fokus på konkrete tiltag i praksis.
- Besøg i klasser hos de enkelte lærere/pædagoger med fokus på de udvalgte tiltag.
- Sparring på teammøder med udgangspunkt i besøg i klassen.
- Aktiv inddragelse af pædagogisk ledelse og ressourcepersoner i forløbet.
Supervision
Har I brug for energi og ilt til arbejdet med mange forskellige slags børn? Står I i situationer, hvor det er svært at være professionel? I supervision kan der nogle gange være brug for ny viden eller nye tilgange. Andre gange kan det være arbejdet med egne reaktioner i svære situationer eller fokus på ens egen professionelle stil, der er brug for.
Jeg tilbyder supervision med udgangspunkt i medarbejdernes styrker, fælles analyser og fornyet forståelse eller handlekraft.
Ring for at høre nærmere eller book tid til en afklarende samtale.

