Hvad med, om vi også taler om, hvordan skolen bliver strukturelt, økonomisk og pædagogisk parat til de 5-6 årige børn, der nu engang er skolestartere med den modenhed, som de nu engang har?
Forældre skal selv kunne bestemme, om deres børn skal have skoleudsættelse, så de kan starte i skole det år, de fylder 7 år frem for det år, hvor de fylder 6 år. Det har været debatteret de sidste mange dage, og der er tilsyneladende enighed om, at det er det eneste rigtige. Se f.eks. Stig Broströms svar på brugernes spørgsmål på DR nyheder.
Jeg er sådan set enig i, at forældre og børnehavepædagoger er de rigtige til at træffe valget om tidspunktet for et barns skolestart. Debatten handler rigtig meget om, at det er vigtigt, at børnene venter med at komme i skole, til de er skoleparate, og der lægges her særlig vægt på børns sociale og følelsesmæssige kompetencer. Men svaret på det faktum, at en del børn ikke kan leve op til skolens forventninger om social kompetence og regulering af egne følelser, er ikke nødvendigvis, at de venter et år med at komme i skole. Det er det for nogle børn, men for andre vil de have de selvsamme udfordringer et år senere. Med en retorik om, at børn skal være skoleparate, før de starter i skole, er det svært at have en aldersopdelt skole, for hvad med de børn, der aldrig eller kun delvist bliver parate til skolen?
Skolestarten er vigtig for alle børn, og det er for nylig i Egmont Fondens årsrapport 2019 slået fast, at trivsel i skolestarten eller mangel på samme kan trække lange spor ind i senere uddannelse og voksenliv. Men kan vi i langt højere grad tale om, hvordan skole og børn matcher hinanden? Så skolens krav og forventninger passer til børnenes spredning i alder, modenhed og forudsætninger. For ingen antager vel, at alle 5-6 (og for den sags skyld 7) årige har de samme forudsætninger og kan det samme fagligt, socialt og følelsesmæssigt.
I Aarhus Kommune har jeg været med til at udvikle indsatsen “Skolestart for alle”, der tager udgangspunkt i, at skolen i samarbejde med PPR forbereder sig på den mangfoldige gruppe af børn, der skal starte i deres 0. klasser. Indsatsen er et kompetenceforløb for lærere og pædagoger, der er inspireret af Nest programmet med det formål, at skolestarten bliver lettere, mere overskuelig, mere rolig og mere hjælpsom for alle børn med de profiler, den modenhed og de forudsætninger, som de nu engang har. Erfaringen er, at jo bedre skolen, lærerne og pædagogerne har kendskab til børnene og deres forudsætninger på forhånd, jo bedre kan de tilrettelægge skolestarten. Se evt. et par film om indsatsen her.
Det kan gøres på mange måder, men jeg tænker, at en drøftelse og planlægning af den gode skolestart for det enkelte barn og for et helt skoledistrikt skal ske i det lokale samarbejde mellem dagtilbud, skole og forældre. I det samarbejde er der allerede kendskab til den gruppe af børn, der skal starte i skole, og skolen kan på forhånd forberede sig på, hvordan de indretter sig til netop den gruppe børn. I den forbindelse kan et pædagogisk psykologisk fokus være hjælpsomt, hvor der både kan skabes indsigt i enkelte børn og udtænkes pædagogiske tiltag for hele gruppen af børn.
Derfor kan der godt være børn, hvor den rigtige og gode løsning er skoleudsættelse, og det skal forældre selvfølgelig have mulighed for at vælge.
