Skolestart for alle

Hvad med, om vi også taler om, hvordan skolen bliver strukturelt, økonomisk og pædagogisk parat til de 5-6 årige børn, der nu engang er skolestartere med den modenhed, som de nu engang har?

Forældre skal selv kunne bestemme, om deres børn skal have skoleudsættelse, så de kan starte i skole det år, de fylder 7 år frem for det år, hvor de fylder 6 år. Det har været debatteret de sidste mange dage, og der er tilsyneladende enighed om, at det er det eneste rigtige. Se f.eks. Stig Broströms svar på brugernes spørgsmål på DR nyheder.

Jeg er sådan set enig i, at forældre og børnehavepædagoger er de rigtige til at træffe valget om tidspunktet for et barns skolestart. Debatten handler rigtig meget om, at det er vigtigt, at børnene venter med at komme i skole, til de er skoleparate, og der lægges her særlig vægt på børns sociale og følelsesmæssige kompetencer. Men svaret på det faktum, at en del børn ikke kan leve op til skolens forventninger om social kompetence og regulering af egne følelser, er ikke nødvendigvis, at de venter et år med at komme i skole. Det er det for nogle børn, men for andre vil de have de selvsamme udfordringer et år senere. Med en retorik om, at børn skal være skoleparate, før de starter i skole, er det svært at have en aldersopdelt skole, for hvad med de børn, der aldrig eller kun delvist bliver parate til skolen?

Forsiden af Egmont Fondens årsrapport 2019

Skolestarten er vigtig for alle børn, og det er for nylig i Egmont Fondens årsrapport 2019 slået fast, at trivsel i skolestarten eller mangel på samme kan trække lange spor ind i senere uddannelse og voksenliv. Men kan vi i langt højere grad tale om, hvordan skole og børn matcher hinanden? Så skolens krav og forventninger passer til børnenes spredning i alder, modenhed og forudsætninger. For ingen antager vel, at alle 5-6 (og for den sags skyld 7) årige har de samme forudsætninger og kan det samme fagligt, socialt og følelsesmæssigt.

I Aarhus Kommune har jeg været med til at udvikle indsatsen “Skolestart for alle”, der tager udgangspunkt i, at skolen i samarbejde med PPR forbereder sig på den mangfoldige gruppe af børn, der skal starte i deres 0. klasser. Indsatsen er et kompetenceforløb for lærere og pædagoger, der er inspireret af Nest programmet med det formål, at skolestarten bliver lettere, mere overskuelig, mere rolig og mere hjælpsom for alle børn med de profiler, den modenhed og de forudsætninger, som de nu engang har. Erfaringen er, at jo bedre skolen, lærerne og pædagogerne har kendskab til børnene og deres forudsætninger på forhånd, jo bedre kan de tilrettelægge skolestarten. Se evt. et par film om indsatsen her.

Det kan gøres på mange måder, men jeg tænker, at en drøftelse og planlægning af den gode skolestart for det enkelte barn og for et helt skoledistrikt skal ske i det lokale samarbejde mellem dagtilbud, skole og forældre. I det samarbejde er der allerede kendskab til den gruppe af børn, der skal starte i skole, og skolen kan på forhånd forberede sig på, hvordan de indretter sig til netop den gruppe børn. I den forbindelse kan et pædagogisk psykologisk fokus være hjælpsomt, hvor der både kan skabes indsigt i enkelte børn og udtænkes pædagogiske tiltag for hele gruppen af børn.

Derfor kan der godt være børn, hvor den rigtige og gode løsning er skoleudsættelse, og det skal forældre selvfølgelig have mulighed for at vælge.

Velkommen til (et) Pædagogisk Psykologisk Fokus

I dag åbner Pædagogisk Psykologisk Fokus, og jeg har glædet mig til at byde velkommen.

Visionen er sammen med andre at bidrage til et godt børneliv og et godt professionelt liv i de sammenhænge, hvor børn og unge har deres dagligdag. Jeg har valgt at sætte verdensmål nr. 4 om kvalitetsuddannelse til alle på min dagsorden. Både fordi uddannelse i den sammenhæng skal forstås som et bredt udviklings- og læringsbegreb i et 0-18 års perspektiv. Og fordi der fortsat er brug for ambitiøse målsætninger for vores dagtilbudsområde og grunduddannelse i Danmark, hvis tilbuddene skal være for alle.

I sidste uge var KL vært for Børn & Unge Topmøde 2020 med overskriften “Stærkere fællesskaber – bedre trivsel”. Det gav håb til, at alle gode kræfter kan arbejde sammen om, at vi bruger eksisterende viden til at etablere trivsel i børnefællesskaber, og at vi kan skabe mellemformer, hvor der er plads til forskellige børn. Fra min baggrund i Aarhus er Nest programmet et eksempel på en organisatorisk, strukturel og pædagogisk mellemform mellem det traditionelt specialpædagogiske og det traditionelt almene system. Hver kommune, hver skole og hvert dagtilbud skal finde deres form og måske mellemform med udgangspunkt i den samme generelle faglige viden, men udformet i lyset af deres altafgørende lokale viden.

Jeg håber med Pædagogisk Psykologisk Fokus at komme i dialog med forskellige skoler, dagtilbud, klubber og specialtilbud om, hvordan de kan opbygge deres egen kapacitet til at arbejde med brede børnefællesskaber. Det kan et pædagogisk psykologisk fokus understøtte ved at inddrage psykologisk viden om børns typiske og atypiske udviklingsveje med den ene hånd OG pædagogiske, specialpædagogiske og relationelle kompetencer med den anden.

Vi ses i det pædagogiske psykologiske landskab!

Nytårstalen fra børnenes statsminister

Statsministeren var klar i mælet, da hun i sin nytårstale gentog, at hun er børnenes statsminister. Hun er lige så klar i mælet, når hun fremfører, at flere børn bør anbringes uden for hjemmet, så de får nogle mere retfærdige opvækstbetingelser. Man kan kun være enig med hende i, at der er en gruppe af de allermest sårbare børn, som ikke bliver hjulpet godt nok. Jeg ved ikke, om flere anbringelser er svaret. Det er der i hvert fald delte meninger om i relevante faglige kredse.

Men jeg ved, at der er mange børn, der ikke trives og udvikler sig i de systemer, vi som samfund har ansvar for. Vores dagtilbud og skoler er ikke lige velegnet til alle børn. Heller ikke vores specialtilbud. Hvor skal vi anbringe de børn?

Egmont Fondens årsrapport i 2019 satte fokus på skolestartens betydning. De fik lavet en undersøgelse af VIVE, der peger på, at uanset social baggrund har mistrivsel i skolestarten livslang betydning for det enkelte barn. Læs mere om rapportens baggrundsmateriale her.

Så børnenes statsminister har taget et stort ansvar på sig, der griber ind i mange forskellige sektorer, hvis der reelt skal være lige eller i hvert fald bedre chancer for flere børn. Det er ikke kun opvækstbetingelser i hjemmet, der er med til at bestemme et barns livschancer. Det er i lige så høj grad, om man som barn kan leve op til de forventninger og krav, der stilles i dagtilbud og skoler. For det enkelte barn kan dagtilbud og skoler være en beskyttende faktor, men det kan også være en risikofaktor.

Jeg håber, at børnenes statsminister også vil være med til at adressere, hvordan dagtilbud og skoler kan være en beskyttende faktor og mere retfærdig for alle børn. Det betyder ikke, at det ikke er vigtigt at se på bedre betingelser for børn i de allermest sårbare situationer. Det betyder bare, at gruppen af børn med ulige muligheder i både børne- og senere voksenliv også udgøres af de børn, der af den ene eller den anden grund ikke er et godt match til samfundets mere eller mindre obligatoriske tilbud til børn.

Årets leder 2019

Skoleleder Rani Hørlyck blev nomineret til årets leder ved siden af fire andre kompetente ledere. Det var imidlertid en helt anden branche, der løb med sejren, hvor der blev lagt vægt på arbejdet med en af tidens og FN’s helt centrale verdensmål omkring klimaforandringer. Rani gør sig til gengæld gældende i arbejdet med verdensmål nr. 4 om kvalitetsuddannelse til alle. Hun insisterer netop på, at skolen både skal have høj kvalitet OG være for alle.

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Rani gennem flere år, og jeg tror, at der er flere grunde til, at hun lige nu lyser op som en ledestjerne for flere. Hendes lederskab bærer præg af et fagligt indhold, som hun tror på. Det betyder, at der er klare faglige retningslinjer for, hvordan undervisning, samvær og beslutninger foregår på Søndervangskolen. F.eks. bestemmer man ikke selv, hvordan man taler til og om børnene. Det gøres respektfuldt og venligt. Hun står på, at noget er bedre for børn end andet, og det er ikke op til den enkelte lærer eller pædagog at finde ud af. Hun har også en klar holdning til, at børn først og fremmest er børn, uanset hvor forskellige de kan se ud, hvor forskelligt de opfører sig, og hvor forskelligt de lærer. De har alle brug for at høre til i et børnefællesskab og være sammen med voksne, der møder dem med både respekt og positive forventninger. Så på Søndervangskolen er alle børn velkomne, og de bestræber sig på at indrette deres skole efter de børn, der går på skolen, så de både kan trives og lære noget.

Læs mere i Ranis bog, som er skrevet i samarbejde med journalist Mette Korsgaard. En skole for alle. Ranis forsvar for fællesskabet.

Så fra et pædagogisk perspektiv står Rani Hørlyck nu alligevel tilbage som den uformelle årets leder i 2019. Hun har åbnet dørene og vist, hvordan hun praktiserer god skoleledelse. Forhåbentlig kan andre spejle sig i denne version og finde ny inspiration til deres egen vej.

Undervisningsministeriets og PPR-ledernes landsmøde har fokus på udviklende læringsmiljøer

Jeg var inviteret til at holde oplæg på Undervisningsministeriets og Landssamrådet af PPR-lederes årsmøde sammen med PPR i Aarhus og skoleleder på Katrinebjergskolen. Vi skulle tale om erfaringerne fra arbejdet med Nest programmet på Katrinebjergskolen og erfaringerne med at bruge fra Nest i indsatsen Skolestart for alle.

Nest forener på meget fin vis arbejdet med børns autisme med arbejdet med bæredygtige fællesskaber i klassen. Den balance er en vigtig pointe i sig selv, når PPR’er skal støtte et fokus på udviklende læringsmiljøer i skoler og dagtilbud. Vi kan kun skabe udviklende og lærende fællesskaber, hvis vi har forstand på de børn (og voksne), der udgør fællesskaberne.

Jeg havde en lille film med fra Søndervangskolen, hvor de i flere år har arbejdet med Brede Børnefællesskaber som en tilgang til at være skole for alle lokalområdets børn uanset det enkelte barns baggrund, forudsætninger og niveau. Lærere og pædagoger er gennem PPR blevet præsenteret for principper, modeller og metoder fra Nest, der har understøttet arbejdet med fællesskaberne. Se den lille film på Aarhus Kommunes hjemmeside her.

Så husk på at udviklende læringsmiljøer er altid udviklende læringsmiljøer for nogen. Og de nogen skal vi have indsigt i. Balancen i et vellykket pædagogisk psykologisk fokus er for mig at se altid både at have indsigt, viden og sensitivitet i forhold til de enkelte børn for at kunne skabe de rigtige, nærende og udviklende læringsmiljøer for netop disse børn.