PBL og specialpædagogik i praksis. Det er spændende. Jeg været på besøg i alle klasser i mellemtrinnet på Østervangskolen i Randers som en del af et længerevarende forløb om specialpædagogik i praksis i almenområdet. Skolen arbejder sideløbende med PBL; og vi har løbende haft drøftelser om, hvorvidt det er modsatrettede strømninger, eller om perspektiverne kan forenes og bidrage til at favne en mangfoldig børnegruppe.
På billedet er de i gang med stop-motion film med scener fra Astrid Lindgrens forfatterskab. Timerne var fyldt med glæde, grin, fokus, gadedrengehop, fokus på opgaven, reguleringsmuligheder og tilstrækkelig tid til at hjælpe dem, der ikke kunne komme i mål selv. Kassen er en vigtig ingrediens i at holde sammen på det, der ellers kan være kaotisk og usammenhængende for nogle elever. Samt en række andre forhold omkring forberedelse, overskuelighed, organisering, materialer, visuel støtte og overblik over både opgaver og faser i processen. Det frisatte eleverne til opfindsomhed, kreativitet, fordybelse og til at komme i mål med egne produkter på hver sin måde. PBL og arbejdet med traditionelt specialpædagogiske tilgange er bestemt ikke modsætninger, men kan befrugte hinanden og ser ud til at kunne bidrage til høj deltagelse, differentieret læring og en skoledag, hvor alle lykkes. Og det er da noget! Jeg er spændt på at dykke endnu mere ned i kombinationen af de to perspektiver.
