Jeg er i gang med at etablere og planl\u00e6gge efter\u00e5rets autorisationsgruppe for PPR-psykologer. Det har givet anledning til at skrive om professionsudvikling som ramme for arbejdet med supervision i PPR.<\/p>\n\n\n\n
PPR er b\u00e5de et vanvittigt sp\u00e6ndende og vanvittigt komplekst sted at starte og udvikle ens psykologliv. Forventningerne er ofte og med rette mange til, hvad man skal kunne levere i forhold til b\u00e5de specialiseret viden om b\u00f8rn, p\u00e6dagogiske tiltag i klasser og dagtilbud, processtyring i teams, gruppedynamikker, organisatorisk forst\u00e5else og kompetenceudvikling i andre faggruppers praksis. Ikke mindst er det et aktuelt krav i PPR, at alt den viden skal kunne oms\u00e6ttes praksisn\u00e6rt i forhold til skolers og dagtilbuds hverdag. Det betyder for de flestes vedkommende, at man som nyuddannet psykolog i PPR skal i gang med at erhverve b\u00e5de viden, kompetencer og identitet som p\u00e6dagogisk psykolog for at kunne st\u00e5 st\u00e6rkt i faget. Heldigvis har man i min optik masser af gods med fra kandidatuddannelsen i psykologi (og ofte fra ens \u00f8vrige liv), som kan og skal bringes i anvendelse. Men det er for mig at se v\u00e6sentligt, at processen fra at v\u00e6re kandidat i psykologi til at v\u00e6re p\u00e6dagogisk psykolog i PPR har et kompetenceudviklende fokus og st\u00f8ttes m\u00e5lrettet gennem autorisationsforl\u00f8bet og supervision. <\/p>\n\n\n\n
Jeg er i sin tid i Aarhus PPR uddannet af Benedicte Schilling i professionsudvikling som en tilgang til supervision af andre faggrupper. Jeg har siden ogs\u00e5 v\u00e6ret inspireret af denne tilgang i mit arbejde med supervision af psykologer p\u00e5 vej mod autorisation i PPR. Fordi det er en tilgang, der kan underst\u00f8tte og v\u00e6re med til at ligge skinner ud p\u00e5 vejen mod en professionsudvikling som PPR-psykolog, der r\u00e6kker ud over den sagsfokuserede supervision. Det bringer PPR’s kerneopgave omkring b\u00f8rnene i centrum, stiller skarpt p\u00e5 gruppen som l\u00e6ringsforum og f\u00f8lger op p\u00e5 den enkeltes udvikling og l\u00e6ring over tid . Det betyder ogs\u00e5, at supervisionen kan indeholde mange forskellige elementer i form af b\u00e5de undervisning, rollespil, \u00f8velser, inddragelse af sagsmateriale, brug af l\u00e6ringsm\u00e5l samt k\u00e6rlig og konstruktiv feedback i gruppen. <\/p>\n\n\n\n
Men meget af PPR-psykologens arbejde foreg\u00e5r p\u00e5 egen h\u00e5nd og ofte med andre faggrupper i andre organisationer som samarbejdspartnere omkring konkrete sager. Derfor er det ogs\u00e5 sv\u00e6rt at overs\u00e6tte t\u00e6nkningen i Schillings professionsudvikling direkte til en gruppe af psykologer placeret i forskellige organisationer. Det er imidlertid min erfaring, at flere elementer fra t\u00e6nkningen i professionsudvikling alligevel kan bruges konstruktivt i autorisationsgrupper for PPR-psykologer. <\/p>\n\n\n\n
Autorisationsgruppen kan netop udg\u00f8re et l\u00e6ringsrum med et psykologfagligt f\u00e6llesskab, der underst\u00f8tter den enkeltes opgavel\u00f8sning og professionsudviklingen generelt som p\u00e6dagogisk psykolog. Alle deltagere i en supervisionsgruppe er i en l\u00e6ringsproces, og det er f\u00e6llesskabet i gruppen, der er ramme for l\u00e6ring og udvikling. B\u00e5de supervisor og supervisander er hinandens udviklingsbetingelser og i gang med at l\u00e6re nyt om sig selv, hinanden og fagets samspil med b\u00f8rn og samarbejdspartnere. Det kr\u00e6ver tryghed i gruppen, mod til at invitere hinanden ind og accept af fejl som l\u00e6ringsressource. Benedicte Schilling (2019) taler om kollaborative l\u00e6rings- og udviklingsprocesser i supervisionsgruppen som et b\u00e6rende element. Jeg er vild med hendes formulering om at v\u00e6re fanklub for hinanden<\/em>, fordi det \u00e5bner op for f\u00e6llesskabets positive energi omkring den enkelte supervisand. Samtidig er gruppen et sted, hvor man b\u00e5de kapitaliserer p\u00e5 og udvikler kollaborative f\u00e6rdigheder, som en v\u00e6sentlig del af PPR-psykologens kompetencer. Og det er en pointe i sig selv, at gruppens l\u00e6rings- og samarbejdsprocesser er paralleller til de l\u00e6rings- og samarbejdsprocesser, som PPR-psykologen indg\u00e5r i eller har ansvar for i sit \u00f8vrige virke.<\/p>\n\n\n\n En af pointerne med supervision for PPR-psykologer er, at det skal komme et eller flere b\u00f8rn til gode. Psykologen skal gerne blive bedre, mere sikker og kvalificeret til at l\u00f8se opgaverne i PPR i l\u00f8bet af autorisationstiden, s\u00e5 det har en positiv betydning for b\u00f8rn, samarbejdspartnere og psykologen selv. Et v\u00e6sentligt element i den forbindelse er anvendelse af konstruktive tilbagemeldinger. Feedbacken kan b\u00e5de handle om at f\u00e5 og give feedback p\u00e5 det materiale, som den enkelte supervisand bringer med ind i gruppen i form af enten fort\u00e6llinger, video eller andet, der bringer barnets og de \u00f8vrige akt\u00f8rers stemmer i spil. Det kan ogs\u00e5 handle om feedback p\u00e5 tr\u00e6ning i supervisionsrummet. Det er samtidig en af vejene til at f\u00f8lge og f\u00f8lge op p\u00e5 den enkelte supervisands l\u00e6ringsproces og professionsudvikling.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 ja, supervisionen i psykologers autorisationsforl\u00f8b skal (selvf\u00f8lgelig) tages alvorligt og for mig at se planl\u00e6gges og ledes med kompetenceudvikling for \u00f8je. Her anvender jeg mange af de virkemidler, som beskrives af Benedicte Schilling vel vidende, at autorisationsgruppens konstruktion som oftest er en anden end den typiske professionsudviklingsgruppe, der har en f\u00e6lles borgerrettet opgave. Til geng\u00e6ld kan gruppen fungere som udforskningsrum og eksperimentarium for udvikling af en st\u00e6rk p\u00e6dagogisk psykologisk faglighed i f\u00e6llesskab med andre p\u00e6dagogiske psykologer. Elementer af leg og eksperimenter kan bringes ind i gruppen gennem tr\u00e6ning, \u00f8velser og rollespil, hvilket kan v\u00e6re med til at kropsligg\u00f8re f\u00e6rdigheder og st\u00f8tte udviklingen af praksisn\u00e6re kompetencer. Sker det i et trygt l\u00e6ringsrum, \u00e5bner det op for at kaste sig ud i f\u00e6rdigheder, man endnu ikke mestrer, lave fejl og f\u00e5 konstruktiv feedback fra fanklubben<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 gl\u00e6der jeg mig altid til m\u00f8det med nye PPR psykologer, der er p\u00e5 vej mod autorisation, fordi det er en gl\u00e6de at blive inviteret ind i nye generationers st\u00e5steder, viden og erfaringer om og med den p\u00e6dagogiske psykologi. Det er altid gl\u00e6deligt at indg\u00e5 i et f\u00e6llesskab omkring ens faglige hjertebarn. Men det er helt s\u00e6rligt, n\u00e5r man har ansvaret for at bringe faget i spil sammen med nye medspillere i udviklingen af deres kompetencer, f\u00e6rdigheder og faglighed til gavn for b\u00f8rn, der p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de har det sv\u00e6rt. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg er i gang med at etablere og planl\u00e6gge efter\u00e5rets autorisationsgruppe for PPR-psykologer. Det har givet anledning til at skrive om professionsudvikling som ramme for arbejdet med supervision i PPR. PPR er b\u00e5de et vanvittigt sp\u00e6ndende og vanvittigt komplekst sted at starte og udvikle ens psykologliv. Forventningerne er ofte og med rette mange til, hvad … <\/p>\nFeedback og l\u00e6ring over tid<\/h2>\n\n\n\n
Supervision som et eksperimentarium <\/h2>\n\n\n\n
Gl\u00e6den ved f\u00e6llesskabet om den p\u00e6dagogiske psykologi<\/h2>\n\n\n\n